31 marts 2017 - tilføj kommentar
Så kom dagen vi har ventet på i lang tid - foraflevering - en dag hvor vi sammen med vores egen byggesagkyndige og HusCompagniets byggeleder skulle gå hele huset igennem. Vi blev udstyret med en blå tape-rulle hver og skulle så kigge efter mangler i forbindelse med male-arbejdet. Vi gik minituøst hvert rum igennem og hvis vi fandt andet end male-udbedringer, skrev byggelederen det ned på hendes iPad, så hun efterfølgende kunne sende status videre til de håndværkere, der skal ind over.
Generelt var det små-ting vi fandt i gennemgangen - af store ting så mangler der et toilet på et af badeværelserne, samtlige indendørs døre mangler og nogle få steder mangler der paneler - alt sammen ting som meget hurtigt kan blive udbedret. Eneste ting der kan gå hen og volde problemer senere er at de to lys-tuneller i gangen giver forskelligt farvet lys - den ene giver et meget klart flot lys og den anden giver et mere gulligt lys, som ikke just er det pæneste.
Efter endt tur indendørs, gik vi rundt om huset og fandt småting omkring tagrender, der skal fikses og lidt problemer med mørtel der var løbet ned ad murværket - men igen meget små ting :)
Vi sluttede på loftet, hvor vi fik set at granulat lå som det skulle, at der var lagt mursten og fliser som backup, hvis noget går i stykker senere.
Byggelederen sagde efter end gennemgang, at alt burde være klar 10 april, så nu er banken kontaktet og vi håber snarest at der kommer en vurderingsmand ud, så vi kender det beløb vi kan låne hos TotalKredit og hvor meget vi skal låne hos Spar Nord Bank.
I løbet af dagen kom der også folk forbi for at rydde op på grunden - murbrokker blev fjernet, container fyldt op med byggeaffald og køreplader fjernet
Og sådan ser der ud nu