Så blev der leveret materialer til lofterne, gips i lange baner var linet op udenfor huset
Taget blev i løbet af dagen færdiggjort og pænt vasket af, så der ikke er tegn på byggestøv. Dejligt med grundige håndværkere - vi kan stadig ikke se effekten af lystunellerne fra Velux, men de er installeret i taget, så nu mangler vi bare at de også installeres i gang-arealet.
Og indenfor er de gået i fuld gang med lydlofter i køkken / alrum og stue og med normal gips i alle andre rum
Og badeværelserne er også godt igang
Maria (vores byggeleder fra HusCompagniet) var så sød, at låne os en ekstra-nøgle, så vi har mulighed for at komme ind i huset lørdag, hvor vi holder familiefødselsdag for Mathilde og derfor gerne vil byde familien indenfor, så de kan se hvor langt vi er kommet.