mgp.dk

DPA Enterprise har lavet kloak og lagt isolering, og efterfølgende har Uggerlys vvs'ere været forbi og lagt slanger til gulvvarme.

 ../../content/uploads/b199dd66-4bba-4473-a7f0-59d3d9f58b1b.JPG   ../../content/uploads/802eaf9b-b2c6-4b24-8f77-0839467256bf.JPG

Se mere...

Tilbud på vvs

12 november 2016 - tilføj kommentar

Lasse fra Uggerly var meget hurtig til at vende tilbage med tilbud - han havde tegnet ind hvor der skulle være gulvvarme, hvor afløb blev placeret, hvordan kloakering, udendørs vandhane, vandhaner på toiletter, køkken, amerikaner-køleskab, bryggers og badeværelser skulle placeres. 

Han kom også med et tilbud på de forbedringer vi havde besluttet os for - en overskridelse af budget med små 40.000,-, så nu går vi igang med at se hvad der er nødvendigt og hvad der 'bare' er nice to have og så vender vi tilbage med reviderede ønsker. Specielt vores tanker omkring blødgøringsanlæg skulle genbesøges -  en uforudset udgift på 16.000,-

Quooker havde vi regnet med i hvidevare-budgettet, så den kommer som sådan ikke som en overraskelse - kun at den er med i dettet tilbud og ikke det tilbud vi får fra elektrikkeren.

 

../../content/uploads/b31a1ac5-14d8-47bb-86d3-574c230ddf8a.png

Se mere...

Lofter, vvs og færdigt tag

Så blev der leveret materialer til lofterne, gips i lange baner var linet op udenfor huset

../../content/uploads/fac571ab-ba0b-4e5f-82c3-65d3db4d082a.png

Taget blev i løbet af dagen færdiggjort og pænt vasket af, så der ikke er tegn på byggestøv. Dejligt med grundige håndværkere - vi kan stadig ikke se effekten af lystunellerne fra Velux, men de er installeret i taget, så nu mangler vi bare at de også installeres i gang-arealet.

../../content/uploads/bb811fc8-ee63-4eb5-bd42-3ab670e36996.JPG   ../../content/uploads/e78aca17-9cca-4d23-88c9-28ad99a1d0b2.JPG

Og indenfor er de gået i fuld gang med lydlofter i køkken / alrum og stue og med normal gips i alle andre rum

../../content/uploads/27974ac8-2593-4356-b9d2-0a37025f3a88.JPG   ../../content/uploads/4b6ecd44-8f8b-4160-aa9f-b4fb1b23596b.JPG

Og badeværelserne er også godt igang

../../content/uploads/d953e88e-48f7-42bc-9a0e-c0cc72494a67.JPG   ../../content/uploads/75eaa9a4-066c-474b-9307-b1ba8adce918.JPG

Maria (vores byggeleder fra HusCompagniet) var så sød, at låne os en ekstra-nøgle, så vi har mulighed for at komme ind i huset lørdag, hvor vi holder familiefødselsdag for Mathilde og derfor gerne vil byde familien indenfor, så de kan se hvor langt vi er kommet.

Se mere...

Hårde hvidevarer

Med adgang til huset, kunne vi se, at der siden sidst var blevet installeret ovn, emhætte og kogeplade

../../content/uploads/f382118f-0c65-4b4b-ac72-21895febbeb1.JPG   ../../content/uploads/6f9b1eea-bd4e-4df5-9563-f67706677f48.JPG

Desuden var der i køkken, bad og bryggers installeret blandingsbatterier - i køkkenet har vi valgt en Quooker Flex løsning som vi glæder os meget til at få afprøvet :)

../../content/uploads/e89781c2-b8e1-4bc7-8214-441ee704d09f.JPG   ../../content/uploads/70376d76-7a1a-4ef9-9ceb-5a1082d54508.JPG

Og på badeværelserne er der desuden kommet toilet og bruser

../../content/uploads/3d03c650-d3c7-4a91-9563-27a34d46045a.JPG   ../../content/uploads/511041eb-9fb6-4cb4-aae4-c18c104d1dce.JPG

Se mere...

Møde med Uggerly

Uggerly er det firma, der står for både el og vvs, når man har valgt at bygge hus med HusCompagniet. 

Vi var blevet indkaldt til møde med Uggerly fredag d. 11/11, så vi drog mod Ringsted hvor firmaet har til huse - det var nabo-grunden til HusCompagniet, så vi kendte ligesom vejen derud. Vi startede med at tale med Uggerlys vvs-mand, og fandt meget hurtigt ud af, at vvs-tilvalg overhovedet ikke havde været nævnt som en mulig meromkostning. For el, køkken, bad og bryggers var vi blevet gjort opmærksomme på at der skulle afsættes ekstra, men vvs-delen har vi slet ikke været inde over. Vi vidste godt at det var dyrere at få væghængte toiletter, og det var med i den samlede enterprise, men at blandingsbatterier som standard var plastik, at der ikke var fasthængt brusehovede, at selve toilettet skulle ændres, at der er noget så smart som et blødgøringsanlæg, som gør at vi kan slippe for kalk, at det var hos vvs'eren at vi skulle vælge Quooker samt at et toiletbræt er SÅ dyrt havde vi ikke lige med i vores overvejelser... 

Nå, men selve mødet med Lasse fra Uggerly gik super fint - han viste os rundt i deres show-room og vi blev ret hurtigt enige om hvilke brusere, blandingsbatterier, toiletter og lign. som vi gerne ville have i det nye hus. Vi blev her introduceret for et blødgøringsanlæg fra BTW, som gør at vi slipper af med kalk i vandet. Vi havde hørt om det før, men vi havde ikke sat os ind i hvorfor vi skulle vælge det, men vi blev overtalt, så nu er vi meget spændte på hvordan det kommer til at virke :)

Herefter gik turen til Uggerlys el-installatør, Carsten - her var vi meget mere forberedte og startede med at vise et udkast til hvad det var vi gerne ville have af ændringer til de forslag som Uggerly var kommet med. Vi havde i vores samlede enterprise fået afsat yderligere 35.000,- til el-installationer, men de får godt nok hurtigt ben at gå på, når et spot står til 880,-, en udendørs lampe til 1.600,-, et udtag til net og tv til 2700,-, 

Nå men alle ønsker blev gennemgået og vi fik tegnet ind hvor stik skulle sidde, hvor højttalerne i stuen skal sidde, hvor tv skal være - hvor der skal være korrespondance, hvor der skal være spots, hvor der skal være lampeudtag i loft og på væg.

Efterfølgende gik vi vores ønsker om hvidevarer igennem - her havde vi en forventning om at vi kunne se Siemens og Bosch's udvalg, men blev slemt skuffede, da de hos Uggerly har et meget lille udvalg, så måske går turen til Siemens show-room i Ballerup en af de kommende dage.

Nu venter vi så spændt på de tilbud som hhv. Lasse og Carsten sender til os...

Se mere...

Et stk færdigt fundament

Såååå vildt - synes jo lige vi er gået igang, og så er der allerede støbt - imponerende!

DPA Enterprise, der har været entreprenører mht. selve udgravningen, stået for støbning af render, lavet kloak, lagt isolering og lagt stabilgrus til indkørsel og terrasse, var nu, hvor Uggerlys VVS'ere havde været forbi og gjort klar til gulvvarme, klar til at støbe selve gulvet.

Nu er der pause i byggeriet til efter nytår - anden januar skulle de gerne gå igang med selve bagmuren - spændende.

 ../../content/uploads/7bbeebac-acf2-4fbe-84a5-c8400ad1c5fa.JPG   ../../content/uploads/2ace7997-bf59-4ebd-b8d0-ca814fec39b9.JPG

../../content/uploads/34819dee-124a-49ad-bb17-8bcec08431fa.JPG   ../../content/uploads/aebeec6b-ea91-4e3c-8446-c475e453cc98.JPG

Vi har et udestående med Køge kommune, idet den spildevandsbrønd, der gerne skulle stå på vores grund, er placeret udenfor skel og derfor ikke er tilgængelig. Vores entreprenør vil ikke røre den, da den er placeret forkert - og da der ikke er lavet en stikledning til spildevandsbrønden, må vi afvente hvad Køge kommune kommer med af forslag - det er egentlig KLAR forsyning, der står for kloakering i Køge, men de vil ikke have noget med sagen at gøre...

OPDATERING: Køge kommune har netop (16/12-2016) meddelt, at de godt kan se at det er dem der har misset en stikledning, så opgaven er nu sendt fra kommunen videre til KLAR forsyning - dejligt :)

Og ang. fibernet, så var det trækrør som Fibia / SEAS NVE havde lagt på grunden, ikke langt nok, så her bliver vi desværre nødt til at grave et nyt ned når vi er færdige med byggeriet...

Se mere...


Log ind

Skriv som gæst

Log ind med Facebook

Log ind

Log ind med Facebook

Skriv som gæst