mgp.dk

Tilbage i maj 2016 begyndte vi så småt at tænke tanken om at købe en grund i Bjæverskov – vi undersøgte om der stadig var grunde tilbage, og så vidt vi kunne se, var der stadig grunde ledige på Kildebjers Agre, hvor vi gerne ville bygge.

Vi begyndte derfor at kigge nettet igennem for at få undersøgt hvilke husfirmaer der findes, og fik tilsendt materialer fra følgende:

Katalogerne blev grundigt læst igennem og da vi havde hørt meget godt om Lind og Risør tog vi hurtigt til deres udstillingshuse i Allerød, hvor vi faldt pladask for et knæk-hus, som ville kunne ligge perfekt på den grund som vi havde udset os. Vi ville dog undersøge markedet yderligere, så vi tog efterfølgende til Eurodans udstillingshus i Ringsted, det var dog en løsning, der var så langt fra vores ønsker, at de allerede på dette tidspunkt blev fravalgt. I Ringsted havde HusCompagniet hele fire udstillingshuse som også fik besøg af os – og specielt et af de huse havde nogle ideér som vi syntes super godt om. Ud fra de tilsendte kataloger så de løsninger som Lasse Larsen Byg også meget interessante ud, så de skulle også undersøges yderligere.

Vi tog fat i HusCompagniet, Lind og Risør og Lasse Larsen Byg, da de alle havde noget af det vi gik efter. Kort efter havde vi aftalt at mødes med HusCompagniet og Lasse Larsen Byg - Lind og Risør ventede på sig, og nåede aldrig at få booket et møde, inden vi var klar med endelige tegninger...

Se mere...

Allerede samme dag som vi havde holdt møde med Lasse Larsen Byg, fik vi tilsendt et tilbud på hvad der kunne blive vores drømmehus. Prismæssigt var det noget over vores budget, og da det samtidigt var et tilbud på et vinkelhus, og ikke det knækhus vi selv havde tegnet, valgte vi at afvente resultatet af vores møde med HusCompagniet og se hvad de var kommet frem til.

Vi fik tilsendt nedenstående plantegning, der viser et vinkel hus på 189 kvm. Multirummet ville senere blive ændret til et værelse, så vi ville få de tre børneværelser samt et kontor som var vores krav.

/../../content/uploads/70c175a6-1206-4db8-82ae-4e65ddcaa90d.png

Se mere...

Møde med Lasse Larsen Byg

Mandag d. 25 juli 2016 kom Lasse Larsen Bygs sælger et smut forbi Bjæverskov - med sig havde han tegningerne af et kampagnehus, som ville kunne opfylde vores krav til et nyt hus.

Vi havde en super samtale og nåede frem til nogle ændringer i forbindelse med den plantegning han havde taget med og ændrede huset fra de oprindelige  181 kvm til 189 kvm, hvilket gav en større stue, hvor der kunne være plads til vores store spisebord, hvor der er plads til 20 siddende gæster.

Vi tog desuden et smut forbi vores kommende grund, så han kunne se hvor på grunden det ville passe bedst at placere huset.

Da han var gået sad vi tilbage med tanken om at dem ville vi meget gerne have til at bygge vores kommende hus, men nu måtte vi jo lige se tiden an, og se hvad det kommende møde med HusCompagniet ville udmønte sig i, samt eventuelt møde med andre byggefirmaer.

 

Se mere...


Log ind

Skriv som gæst

Log ind med Facebook

Log ind

Log ind med Facebook

Skriv som gæst