mgp.dk
Nyt hus?

03 maj 2016 - tilføj kommentar

Siden vi tilbage i april 2013 skiftede Søborg ud med Bjæverskov, var vi ret sikre på at skiftet til Bjæverskov skulle være midlertidigt og 'bare' et bump på vejen, inden vi tog turen retur mod hovedstadsområdet.

Grunden til at det blev Bjæverskov, var muligheden for at være tæt på mine to drenge, der i marts 2013 flyttede til byen og tanken om at være weekend-far uden mulighed for at være tæt på drengene, gjorde at vi undersøgte hvilke muligheder vi havde i Bjæverskov. Her faldt vi over Kildebjergs Tofter - en nybygget afdeling af BoliGrøn, hvor der var et rækkehus ledigt. Vi søgte om det kunne lade sig gøre, og ret hurtigt blev vi kontaktet om at der ikke var andre end os der var interesserede, så kort tid efter blev flyttemændene kontatket og vi rykkede sydpå.

Vi kunne se at der var en del byggegrunde omkring vores nye hjem, men vi gjorde os ikke de store tanker omkring dem, da det jo ikke ville blive relevant for os – det gjorde det så her tre år efter 

Se mere...

Møde med Lasse Larsen Byg

Mandag d. 25 juli 2016 kom Lasse Larsen Bygs sælger et smut forbi Bjæverskov - med sig havde han tegningerne af et kampagnehus, som ville kunne opfylde vores krav til et nyt hus.

Vi havde en super samtale og nåede frem til nogle ændringer i forbindelse med den plantegning han havde taget med og ændrede huset fra de oprindelige  181 kvm til 189 kvm, hvilket gav en større stue, hvor der kunne være plads til vores store spisebord, hvor der er plads til 20 siddende gæster.

Vi tog desuden et smut forbi vores kommende grund, så han kunne se hvor på grunden det ville passe bedst at placere huset.

Da han var gået sad vi tilbage med tanken om at dem ville vi meget gerne have til at bygge vores kommende hus, men nu måtte vi jo lige se tiden an, og se hvad det kommende møde med HusCompagniet ville udmønte sig i, samt eventuelt møde med andre byggefirmaer.

 

Se mere...

Tilbage i maj 2016 begyndte vi så småt at tænke tanken om at købe en grund i Bjæverskov – vi undersøgte om der stadig var grunde tilbage, og så vidt vi kunne se, var der stadig grunde ledige på Kildebjers Agre, hvor vi gerne ville bygge.

Vi begyndte derfor at kigge nettet igennem for at få undersøgt hvilke husfirmaer der findes, og fik tilsendt materialer fra følgende:

Katalogerne blev grundigt læst igennem og da vi havde hørt meget godt om Lind og Risør tog vi hurtigt til deres udstillingshuse i Allerød, hvor vi faldt pladask for et knæk-hus, som ville kunne ligge perfekt på den grund som vi havde udset os. Vi ville dog undersøge markedet yderligere, så vi tog efterfølgende til Eurodans udstillingshus i Ringsted, det var dog en løsning, der var så langt fra vores ønsker, at de allerede på dette tidspunkt blev fravalgt. I Ringsted havde HusCompagniet hele fire udstillingshuse som også fik besøg af os – og specielt et af de huse havde nogle ideér som vi syntes super godt om. Ud fra de tilsendte kataloger så de løsninger som Lasse Larsen Byg også meget interessante ud, så de skulle også undersøges yderligere.

Vi tog fat i HusCompagniet, Lind og Risør og Lasse Larsen Byg, da de alle havde noget af det vi gik efter. Kort efter havde vi aftalt at mødes med HusCompagniet og Lasse Larsen Byg - Lind og Risør ventede på sig, og nåede aldrig at få booket et møde, inden vi var klar med endelige tegninger...

Se mere...

Infomøde

12 oktober 2016 - tilføj kommentar

Infomøde

Omkring 60 personer troppede op til info-møde hos HusCompagniet i Virum - alle kommende byg-herrer, som gerne ville klædes endnu bedre på til den kommende proces. 

Vi havde ikke tidligere været forbi Kongevejen, hvor deres Virum-kontor ligger, men det kan godt anbefales at komme i god tid, da der ikke er mange p-pladser til de mange fremmødte - vi fandt dog en plads på en af de nærliggende villa-veje, og nåede frem til mødet i tide. Der var små sandwiches og vand / sodavand og slik til at holde den værste sult væk.

HusCompagniet havde sendt to mand fra Ringsted afdelingen afsted til mødet, Thomas Haagendrup - afdelingschef  som stod for meget af den grundlæggende information, samt Lars Sørensen, teknisk chef, der  stod for de mere dybdegående informationer.

Vi kom igennem forløbet med hensyn til opmåling, udgravning, støbning af  fundament, vægge, tag, vvs, el og meget andet.

Vi fik bl.a. udleveret følgende folder, der opsummerer byggeprocessen:

 /../../content/uploads/9f86f879-ce55-4c26-9984-09b9e97b5881.JPG   /../../content/uploads/67511fda-edaa-406d-881f-6b38778bc94e.JPG

/../../content/uploads/2f13e83c-4593-4ba3-a953-5bbe55832cc1.JPG   /../../content/uploads/6af2c4f9-bffc-4141-84d3-2d8223bfd886.JPG

Der var ikke så meget nyt på mødet, men trods alt rart lige at høre nærmere til hele processen - så mødet var afgjort et besøg værd.

Se mere...

Møde med HusCompagniet

25 juni 2016 havde vi aftalt et møde hos HusCompagniet i Ringsted.  Vi havde inden mødet sendt vores bud på det drømmehus som vi helst ville have bygget og det var med udgangspunkt i det, at vores snak med HusCompagniets sælger. Han mente at vi var meget godt klædt på og at det var meget grundige overvejelser vi allerede på dette tidlige tidspunkt havde gjort os. Vi blev introduceret for en del af de materialer, som HusCompagniet råder til at man bruger, så vi så på mursten, vinduer, døre, gulve, væghægte toiletter, brusenicher, central-støvsuger, vindueskarme og lign. Det gav et ret godt indblik i, hvilken stil som et hus fra HusCompagniet ville få, så det var en fin afrunding af et positivt møde.

Se mere...


Log ind

Skriv som gæst

Log ind med Facebook

Log ind

Log ind med Facebook

Skriv som gæst