mgp.dk
Møde med HTH

26 november 2016 - tilføj kommentar

Så var det tid til møde med HTH - vi skulle have været til møde 14 dage før, men Martin fra HTH's erhversafdeling havde en syg baby og blev nødt til at rykke mødet. Vi havde forinden mødet været i både HTH's afdeling i Roskilde og Næstved og havde allerede udset os hvilken model vi ville gå efter.  Det skulle være model VH7 i hvid med sort bagkant.

På de oprindelige plantegninger havde vi tegnet køkken-øen med en længde på 150 cm, da vi havde valgt at det skulle være nemt at komme rundt om øen. Vi fik dog et super godt råd fra et andet par, der også er igang med at tegne deres drømmehus, om at det var meget vigtigere med afsætningsplads på øen - og at 90-100 cm mellem ø og skabe var rigeligt - så vi havde til dagen møde med HTH ændret lidt på tegningerne. Øen havde nu fået et ekstra 60 cm skabs-modul, så nu er det en ø på 210 cm, som bliver centrum af køkkenet.

Overfor øen, kommer der en hel skuffevæg på 4 meter - her skal der udelukkende være skuffer. Planen var fem moduler af 80 cm med tre skuffer i hvert modul, men efter snak med Martin og efter at vi så skufferne 'live', ændrede vi vores ønsker til to moduler med tre skuffer, samt tre moduler med to skuffer. Generelt i hele køkkenet har vi valgt hvid sokkel - og den bliver skåret til i højden, da standard-højde for VH7 er højere end normalt - og nu er vi jo ikke verdens højeste mennesker, så det gav god mening at komme ned i normal størrelse :)

På køkken-øen er planen en underlimet sort vask, opvaskemaskine og derudover udelukkende skabe. Ovnen kommer til at blive placeret i et højskab, hvor mikroovn kan stå ovenover - og på begge sider af ovnen vil der komme højskabe med udtrækskurve og skabslåger. 

../../content/uploads/ca83d79f-6780-42f9-978e-b12de7ea9dcf.jpg

Vi har forelsket  os i en bordplade fra Leandia - en korian-bordplade, hvor samlinger svejses på stedet, og som man derfor ikke kan se efterfølgende - vi afventer spændt prisen på denne, for det er ikke helt nemt at blive klog på... 

Som vask til underlimning i bordpladen har vi valgt en sort vask fra blancho.

Køkkenøen får foruden vask og plads til opvaskemaskine, vaskeskab, samt to ekstra skabe - samt et enkelt skab på bagsiden. Resten af bagsiden bruges som bardisk med plads til to-tre barstole. På køkkenøen får vi desuden installeret et twister el-udtag, så der er adgang til el hvis der skal blendes eller lign i vasken.

Ovnen kommer i et højskab, hvor der kommer til at stå midt mellem to andre højskabe.

Køleskabet bliver et sort amerikanerskab fra Bosch.

I badeværelserne valgte vi en hvid marmorbordplade, der minder meget om korian-bordpladen i køkkenet - dog en smule billigere, men med vask støbt ind i bordpladen, så den gerne skulle være meget rengøringsvenlig...

Bryggerset bliver så simpelt som muligt, en laminatbordplade, vasken vi får leveret fra Uggerly og to skabe under bordet - resten af pladsen indretter vi først når vi er flyttet ind.

Så nu afventer vi svar fra HTH om hvilken pris de vil have for vores drømmekøkken - vi har afsat en del ekstra til dette rum, men vi frygter også at bordpladerne i dels køkken men også de to badeværelser kommer til at spise en ret stor del af budgettet - og så må vi efterfølgende vurdere om det er pengene værd, eller om vi skal gå alternative veje...




Log ind

Skriv som gæst

Log ind med Facebook

Log ind

Log ind med Facebook

Skriv som gæst