Tilbage i maj 2016 begyndte vi så småt at tænke tanken om at købe en grund i Bjæverskov – vi undersøgte om der stadig var grunde tilbage, og så vidt vi kunne se, var der stadig grunde ledige på Kildebjers Agre, hvor vi gerne ville bygge.
Vi begyndte derfor at kigge nettet igennem for at få undersøgt hvilke husfirmaer der findes, og fik tilsendt materialer fra følgende:
Katalogerne blev grundigt læst igennem og da vi havde hørt meget godt om Lind og Risør tog vi hurtigt til deres udstillingshuse i Allerød, hvor vi faldt pladask for et knæk-hus, som ville kunne ligge perfekt på den grund som vi havde udset os. Vi ville dog undersøge markedet yderligere, så vi tog efterfølgende til Eurodans udstillingshus i Ringsted, det var dog en løsning, der var så langt fra vores ønsker, at de allerede på dette tidspunkt blev fravalgt. I Ringsted havde HusCompagniet hele fire udstillingshuse som også fik besøg af os – og specielt et af de huse havde nogle ideér som vi syntes super godt om. Ud fra de tilsendte kataloger så de løsninger som Lasse Larsen Byg også meget interessante ud, så de skulle også undersøges yderligere.
Vi tog fat i HusCompagniet, Lind og Risør og Lasse Larsen Byg, da de alle havde noget af det vi gik efter. Kort efter havde vi aftalt at mødes med HusCompagniet og Lasse Larsen Byg - Lind og Risør ventede på sig, og nåede aldrig at få booket et møde, inden vi var klar med endelige tegninger...