Så kom dagen hvor der skulle leveres materiale til murerne - vi havde egentlig en forventning om at HusCompagniet ville gå igang med at sætte væggene op, men det viste sig at dagen 'bare' skulle bruges til at få leveret materialer.
29 december 2016 - tilføj kommentar
Så faldt det på plads med kloakkeringen - KLAR forsyning har været forbi og lavet den stikledning som de havde misset, da grunden blev gjort klar. Vores byggeleder Maria fra HusCompagniet har været super god til at få sagen lukket og lige før jul kom KLAR forsynings folk ud og fiksede problemet .
Vi har desuden underskrevet og returneret det tilbud vi fik fra HTH før jul, returneret tilbud fra Uggerly ang. el og vvs - så nu kan vi 'bare' læne os tilbage og vente på anden januar, hvor de begynder at sætte indermurene op :)
Alt i alt har vi ramt meget tæt på vores oprindelige budget - HTH blev ca. 3.000,- dyrere, vvs blev omkring 17.000,- mere end budgetteret da vi ikke vidste at det var hos dem vi skulle bestille Quooker - det gjorde så at vi på el-siden havde budgetteret omkring 6.000,- over - så alt i alt er vi røget 14.000,- over budget efter besøg hos HTH og Uggerly. At vi så kommer til at mangle tv og netværk samt udendørs lamper til at starte med - det går nok :)
Rigtig godt nytår til alle - vi glæder os til et yderst spændende 2017, hvor vi glæder os til at følge opførelsen af vores nye hus.