04 november 2014 - tilføj kommentar
Jeg havde en snak med svigerfar - Andersen Skilte og spurgte ind til om der var noget it-mæssigt som han brugte alt for megen tid på, hvortil han svarede at han tit fik en opgave med at lave et skilt eller en plakat, hvor der skulle bruges en specifik font. Fonten havde kunden ofte bare et billede af måske et visitkort, så at finde den reelle font gav store problemer. Arbejdsgangen var efterfølgende at kigge font-biblioteket igennem på computeren, alternativt kigge i kæmpe store fysiske bøger, for at finde frem til fonten - en proces der sagtens kunne tage halve timer.
Andersen Skilte og undertegnede gik derefter igang med at undersøge muligheden for at lave en hjemmeside, hvor det visuelt ville gøre søgningen efter den specifikke font meget lettere. Det er endt op med hjemmesiden FontFinder.dk, hvor søgning efter fonte nu er muligt.
Med FontFinder.dk er processen ændret, så brugeren går nu ind på hjemmeside, aktiverer filteret, vælger de søgekriterier der er gældende for den font der skal findes, trykker aktiver filter, hvorefter man kommer tilbage til hovedsiden.
De fonte der nu vises er så en delmængde af de fonte der eksisterer i databasen og det er ud fra de fonte at det videre udsøgnings-arbejde foregår.
Brugeren indtaster nu den tekst der skal bruges til at identificere fonten, og den indtastede tekst vises så med den / de fonte som er valgt.
04 november 2014 - tilføj kommentar
Da jeg sad hos e-boks kom jeg i kontakt med Kjeld Hastrup, der havde lavet en hjemmeside for DSPR (Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi) og da siden var ved at været for kompleks at opdatere, havde de spurgt om ikke han havde mulighed for at lave en ny side til dem. Grundet et hav af andre opgaver var dette ikke muligt, så derfor sendte Kjeld kirurgerne videre til mig og vi begyndte at drøfte mulighederne for at jeg overtog opgaven.
Det endte op i en helt ny hjemmeside, hvor DSPR's webansvarlige og resten af bestyrelsen nu har direkte adgang til at oprette og redigere nyheder, møder, medlemmer mm.
Du kan se hjemmesiden her: dspr.dk
04 november 2014 - 1 kommentar
Muligheden for at udleje et lokale - det være sig alt fra loftsrum til kælder, manglede lidt alternativer til de meget store kommercielle spillere på markedet, så jeg kastede mig over opgaven at opbygge en side, hvor det nemt og billigt var muligt at udleje lokaler. Siden er nu oprettet, men jeg mangler i den grad en eller flere der kan se potentialet i siden og som ved hvordan man kommer videre fra ide til produktion.
Siden som den ser ud pt. kan ses her: LokaleLeje.dk (test-version) Så er der nogle derude der går med en sælger i maven alternativt en masse lokaler der skal udlejes, og som kan se potentialet i siden, så kontakt mig og vi kan få siden i luften sammen.